3 dages gymnastikskole i Drigstrup den 28.-30. juni
Så er det ganske vist. Giv dit barn en aktiv oplevelse i sommerferien.
Har du lyst til at lave gymnastik, med en masse tons og tummel. Fest og fart med højt humør? Så er gymnastikskolen i Drigstrup lige noget for dig.
I sommerferien åbner vi Kerteminde Efterskole for spring og fede rytmer, hvor du kan opleve rigtig meget sammen med dine venner - og møde nye venner, der også synes, at gymnastik er rigtig sjovt.
Vi skal bruge kroppen, lege og ha’ det rigtig sjovt. Vi lover, at der bliver fart over feltet, så du sover godt om natten. Alle kan være med uanset om man er øvet eller ikke har lavet gymnastik før.
Vi har friske og dygtige instruktører, der står klar til at give dig og en masse andre drenge / piger på samme alder en sjov og anderledes ferieoplevelse.
Programmet vil være spækket med gymnastik, spring, leg, sjov, konkurrencer og mon ikke også, der bliver en overraskelse under vejs. Lyder det som noget for dig? - så skynd dig at tilmelde dig.
I, som forældre, kan føle jer helt trygge ved at tilmelde jeres barn.
De dygtige og kvalificerede instruktører og hjælpere står klar til at give jeres barn 3 uforglemmelige dage med masser af gymnastik, mens I måske selv er på arbejde.
Hvornår er det?
Onsdag den 28. juni – fredag den 30. juni – alle dage 9-15
Hvor er det?
Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 Kerteminde
Hvad koster det?
Prisen er 450 kr. inkl. frokost og forfriskninger
Kontakt fra foreningen:
Camilla Hinding, mobil 20108884, camilla_hinding@hotmail.com
Susanne Eriksen, mobil 51902844, susanne.eriksen.pm@gmail.com